LITTERATURCAFÉ
Mikkelbergs Venner præsenterer en af Nordfrislands største digtere, Jens Emil Mungard (1885 – 1940) ved sin næste litteratur-café
lørdag den 16. november 2024 kl. 14.30.
Mungard skrev smukke og livskloge digte, men bl.a. hånede han også nazisterne og kom i koncentrationslejren Sachsenhausen, hvor han døde uden at de havde formået at knække hans holdning.
Denne skæbne og disse digte bliver indrammet af musikerne Thomas Vester og Constanze Vogel med ”Klassik meets Jazz”; de ser sig som fredsambassadører og vil med deres musik sætte en modpol imod højredrejningen i vores tid. Glæd jer til denne smukke musik.